Sådan beregnes et forbrugsregnskab.
Ejendommen får én samlet regning fra forsyningen. Forbrugsregnskabets formål er at fordele udgiften mellem boligerne, så hver bolig betaler for sit eget forbrug
Varmeudgiften består af en fast og en variabel del
Ejendommens samlede varmeudgift fordeles i to dele:
- Den forbrugsafhængige del fordeles efter, hvad målerne i boligerne har registreret.
- Den faste del fordeles efter en fast fordelingsnøgle: typisk baseret på boligens areal eller et fordelingstal. Den dækker de udgifter, der ikke følger den enkelte boligs forbrug som fx varmetab fra rør, eller fællesarealer.
Hvor stor en andel, der er fast, kan variere per ejendom. Dog skal minimum 40% opgøres efter forbrugsmålere (læs mere i BEK 563 §8). Fordelingen fastlægges for ejendommen og fremgår af regnskabet.
Boliger med udsat placering får reduktion
Boliger med udsat beliggenhed, eksempelvis øverst eller nederst i ejendommen eller på en gavl, bruger mere varme end lejligheder, der får overskudsvarme fra nabolejligheder. Tanken er, at har man samme forbrugsvaner, så skal omkostningen være den samme.
Derfor korrigerer man for merudgiften for termisk udsatte boliger ved at tilføje en reduktion i henhold til målerbekendtgørelsen. Korrektionen er baseret på Dansk Forbrugsregnskabs reduktionsmodel.
Udgiften til opvarmning af brugsvand lægges til
Er der målere på det varme vand, afregnes energien til opvarmning af vandet særskilt og fordeles efter de kubikmeter, hver bolig har brugt. Findes der ingen målere på varmt vand, indgår udgiften i den faste del.
Skæringsdato og acontobetalinger
Regnskabet følger ejendommens regnskabsperiode, og målerne aflæses på skæringsdatoen. Bliver en bolig solgt eller skifter lejer midt i perioden, deles forbruget mellem de to beboere — enten ved fraflytningsaflæsning eller ved en forholdsmæssig fordeling over perioden.